Der er ingen tvivl om, at corona-pandemien og lockdown har været svær for de fleste i det danske samfund, som har må sige farvel til sociale aktiviteter, almindelige arbejdsdage, nærvær med ældre familiemedlemmer og meget mere. Men for nogle befolkningsgrupper har pandemien været særlig hård. I denne artikel fremhæves fire grupper, der har haft det ekstra hårdt af forskellige årsager.
De ældre lider afsavn
Der er ingen tvivl om, at de ældre i det danske samfund har måtte lide et stort afsavn det seneste år. Udover at de er særlig udsatte for at blive alvorligt syge, så har de også må sige farvel til nærvær med deres børn og børnebørn. Nogle ældre har endda også manglede basale nødvendigheder, fordi de eksempelvis ikke har haft mulighed for at gå ud og handle. For de ældre er det vigtigt at bibeholde kontakten gennem de digitale kanaler og sørge for at have personer omkring dem, der holder motivationen oppe og en dagligdag kørende.
Psykisk syge er ekstra sårbare
Personer med psykiske sygdomme er generelt hårdere ramt af corona end personer uden. Mange kan i forvejen være uden arbejde og kan have svært ved at skabe og opretholde relationer til andre mennesker. Mange vil derfor opleve at føle sig ekstra triste og ensomme i disse tider. Personer med tvangslidelser, som OCD, kan samtidig blive tricket ved frygten for at blive smittet, hvilket kan resultere i overdreven afspritning og håndvask. Det er vigtigt, at disse personer holder en tæt kontakt til deres læge og/eller behandler, så sygdommen ikke forværres.
Personer med et særligt behov for kontrol
Der er naturligvis mange mennesker derude, der godt kan lide at have kontrol, men for nogle befolkningsgrupper er det særligt vigtigt. En gruppe af mennesker, der har lidt særligt meget under corona er personer, der er ramt af spiseforstyrrelse. Det skyldes, at de har særlig meget behov for kontrol og rutine i deres hverdag – ikke kun med mad, motion men også almindelige gøremål. Når den rutine og dagligdag pludselig forsvinder, så slår det ekstra hårdt.
De yngste i samfundet
Det kan godt være, at de mindste i samfundet ikke skal grue ligeså meget som andre befolkningsgrupper for at blive syge, men derfor er det stadig en særlig hård tid, der påvirker trivslen negativ. Mange børn og unge er blevet fjernundervist i dele af pandemien og mangler derfor både deres vante omgivelser i skolen og kontakten til deres legekammerater. Her er det afgørende at få struktur på hverdagen i hjemmet og sørge for, at der bruges rigelig tid på familieaktiviteter og med faste legekammerater.