5 ting der sætter gang i hjernen

Ligesom vores krop, så går vores hjerne i forfald hvis den ikke bliver stimuleret. Man kan træne sin hjerne til at klare opgaver bedre, hvis man kontinuerligt udfordrer den. Vi ser her på 5 ting, som sætter gang i hjernen og gør den i stand til at tænke hurtigere og mere effektivt.

1. Dyrk motion

Kender du det, at føle dig uoplagt på en søndag, selvom du intet har lavet, hverken søndag eller lørdag? Hvis du har, skal du ikke undre dig længere. Det er nemlig meget almindeligt at kroppen går i dvale, hvis den ikke bliver brugt. Det er vigtigt at få pulsen op hver dag. Selvom motion godt kan være med til at gøre os trætte – har det også den modsatte effekt. Man bliver mere oplagt og frisk hvis man dyrker regelmæssig motion. Det gælder også vores hjerne. Udover at være godt for vores generelle helbred, er motion med til at tømme hjernen for tanker, og levere den tilbage til os, med fornyet energi til at tænke komplekse tanker.

2. Tænk abstrakt og fremad

Og i forlængelse af det med at tænke komplekse tanker, kommer abstraktheden i spil. Ofte kan vi som mennesker godt lide at gøre det sikre, hvilket ofte betyder at gøre det samme, som vi plejer. Hvis man gerne vil forbedre sig og forny sig, er det en god øvelse at lære at tænke abstrakt fra tid til anden. Det er ikke så nemt som det lyder, men med øvelse, kan man blive god til det og benytte det i mange andre sammenhænge. Man kan gøre det ved at lege med ord. Tag et gængs ord og begynd at indsætte det i uvante sammenhænge. Se hvor det tager dig hen. Eller sæt dig for at lære et nyt ord hver dagen. Hvad betyder onomatopoetikon fx? En anden ting, som man ved er med til at udvikle hjernen, er hvis man beskæftiger sig med ting, som kræver at vi tænker elementer ud i fremtiden. Skak fx er et spil hvor dit næste træk, gerne skal give mening i forhold til hvordan dine brikker står om 6-7-8-9-10 træk. Det er en utrolig svær måde at tænke på, og hvis man øver sig i dette, kan det virkelig sætte gang i hjernen.

3. Gør noget nyt

Udfordr dig selv, ved at få nye sanseindtryk hver dag. Det kan være simple ting, såsom at tage en ny rute til arbejde hver dag i en uge. Find en gammel madopskrift, som du fornyer med andre råvarer, eller få dig en penneven. Det er altsammen med til at udvikle din hjerne.

4. Opsøg diskussioner med intelligente mennesker

Hvis du ofte undgår diskussioner med bestemte mennesker, fordi de argumenterer bedre end dig, så er mit råd. Lad vær! Måske kan du gentænke en gammel samtale i har haft og finde på gode modargumenter. Med tiden bliver du bedre og en dag tryner du måske denne argumenterings-stærke person i en diskussion. Det er super hjernetræning!

5. Spis og sov godt

Vores hjerne lever af den føde vi giver den. Hvis vi putter ting i vores krop, såsom meget sukkerholdige og fedtholdige madvarer, vil kroppen reagere på dette med et svingende blodsukker niveau. Det gør at vi bliver uoplagte og trætte. Et andet element som indvirker på vores hjerneaktivitet, er mængden vi sover. Voksne mennesker skal have 7-8 timers søvn for at levere optimale vilkår for vores hjerne. Børn skal sove endnu mere.

Det var 5 elementer som kan være med til at sætte gang i hjernen. Ingen af disse ting har en positiv indvirkning hvis man blot gør det i en uge. Så implementer disse elementer i din dagligdag, og høst frugterne af din “nye” og mere velfungerende hjerne.