Sidder du godt nok?

Dårlige brugte stole, som ikke er gode at sidde på

Tænker du over at sidde ordentligt når du sidder foran computeren og arbejder? De fleste af os sidder ikke ordentligt foran computeren, og efterhånden som vi bruger længere og længere tid foran den, er det vigtigt at vi tænker over hvordan vi sidder, så vi passer bedst muligt på vores krop.

Passer din stol til dig?

Det er vigtigt at man sidder på en god stol, når man arbejder hele dagen. Specielt i privaten er der mange, der sidder på billige stole, som ikke er særlig gode. Hvis man gerne vil have en billig kvalitetsstol, kan man lede efter brugte stole. Man gider selvfølgelig ikke have en stol, der er gennemslidt, men der er mange stole, som ikke er brugt særlig meget, og som ser deciderede nye ud. Hvis man køber brugte stole over nettet, er en tommelfingerregel at man skal sikre sig, at man som minimum har set et billede af stolen, så man kan se hvilken tilstand den er i. Når du først har fundet din stol, skal du sørge for at indstille den i en god højde i forhold til skrivebordet, eller det bord du sidder og arbejder ved.

Skifter du stilling hele tiden?

Når man sidder i en god sidestilling, har man en rank ryg, sidder med benene på jorden og hviler albuerne på bordet. På den måde fordelen man vægten, så både albuer og ben tager noget af belastningen, i stedet for at det kun er undersiden af lårene og ballerne, der bliver belastet. Når belastningen kun er på undersiden af lårene og ballerne, betyder det at man tit skifter stilling, fordi det bliver for ubehageligt. Dette skyldes at belastningen bliver så stor, at man lukker for blodomløbet. Fordi vi sidder meget på undersiden af lårene og ballerne, er disse områder blevet så vant til det, at de ikke er ligeså følsomme, som andre steder af kroppen. Man kan prøve at lægge noget tungt i skødet, og se hvor kort tid, der egentlig går før det bliver ubehageligt og så sammenligne med hvor belastning vi har på siddeområderne dag efter dag.

Tænk også over skrivebordet

Udover stolene er det også vigtigt at man sidder ved et skrivebord, som kan justeres så det passer til ens højde. Et hæve-sænkebord er oplagt i denne situation, og det er også praktisk i privaten, hvor der er typisk er flere om at bruge “arbejdspladsen”, så den enkelte kan indstille bordet til den rette højde.

Tænk over hvordan du sidder og arbejder, så du kan passe på din krop, det bliver du glad for senere i livet.