Moldwall

Hvordan sikrer du dit hjem mod fugt

Det er meget normalt, at der er problemer med fugt i kælderen, og nogle gange kan hele huset være ramt af fugt, men dette ændrer ikke ved, at det er forfærdeligt at mærke den klamme fugt, så snart man træder ind af døren.

Problemer med fugt i huset kan eksempelvis skyldes fugt, der stiger op i murværket eller indtrængende vand, der spreder sig via. husets kælder, hvis denne er dårligt isoleret.

Fugt kan føre til skimmelsvamp

Fugten i huset kan medføre, at huset falder i værdi, hvilket vil gøre det besværligt at få solgt huset videre, hvis du skal flytte. Det vigtigste er dog, at det kan være dårligt for helbredet.

Fugt i huset medfører, at der kommer skjolder på væggene og i loftet. Desuden kommer der skimmel forårsaget af al fugten, og både skjolder og skimmel kan sprede sig videre til blandt andet dine møbler.

Hvis du lægger mærke til fugtige overflader i kælderen eller andre steder i dit hjem, så er det en god idé at få tjekket hele kælderen samt resten af huset grundigt igennem for fugt.

Skimmelsvampen kan være svær at se, da den kan have næsten samme farve, som den overflade, hvorpå den vokser. Den kan også bare dække så tyndt et lag, at den ikke er lige til at spotte. Skimmelsvamp kan vokse på alt fra overflader til hulrum, hvilket også gør det svært at opdage, om huset er ramt af skimmelsvamp.

Skimmelsvampen er farlig for dit helbred og kan betyde udvikling af allergier og astma. Hvis du er gravid, kan skimmel være skadeligt for fosteret.

Du skal altså hurtigst muligt tage kontakt til et firma, der kan hjælpe med en fugtisolering, så det sundhedsskadelige indemiljø kan blive bekæmpet, og du igen kan opholde dig i hjemmet uden helbredsproblemer.

Få fjernet fugten ved isolering

Det er vigtigt, at fugtproblemet bliver løst på en holdbar og effektiv måde. Det vigtigste er, at få fugtisoleret kælderen, da den er mest udsat.

Vi bruger ofte kælderen til andre formål end tiltænkt, eksempelvis bruger mange mennesker kælderen til tørrerum, og her hænger så ofte fugtigt tøj . Samtidig er der en naturlig vandsamling ved kældervæggenes ydersider, hvor vandet uden fugtisolering vil trænge igennem væggen.

Desuden er jorden omkring huset fugtig på grund af regn og almindelig fugt i jorden. Fugtisolering er derfor yderst vigtig i kampen mod fugt.

Man har ikke altid den bedste luftcirkulation i kælderen, og dermed bliver luften i kælderen ved med at være fugtig, når fugten først er trængt igennem. Fugtisolering er den bedste måde at sikre sig mod, at fugt trænger igennem udefra.

Først skal kilden til fugtproblemet lokaliseres, og dernæst skal fugten behandles med et produkt, der kan lave en barriere for fugtens indtrængen og holde fugten helt ude.

Hvis du vil have rådgivning om den bedste fugtisolering af dit hjem, så læs mere på www.fjern-fugt.dk